mandag den 17. januar 2011

mandag den 10. januar 2011

Forstå hvad den lille baby siger

Pelle er nu 11 uger, og som med mine andre børn har jeg brugt det meste af tiden på at kigge på ham, mærke ham og lytte til ham. Og jeg er blevet mester i opfylde hans behov:-) Fx fandt jeg ret hurtigt ud af, at når han laver sådan nogle små støn, så er det fordi han skal bøvse.
Og så stødte jeg på en australsk dame på youtube, som vel nærmest er en slags babyhvisker. I hvert fald mener hun, at alle små babyer (0-3 mdr.) siger de samme lyde, og at hver lyd udtrykker et bestemt basalt behov hos babyerne.

lørdag den 8. januar 2011

Brevkasse: 6 mdr. - forslag til lege

? Hej Stine. Min datter er 6 måneder og jeg vil spørge om du har nogle gode ideer til leg og stimulation i denne alder, da jeg nogle gange kan løbe tør for ideer pga hverdagens travlhed. Desuden ville jeg høre hvad jeg kan forvente hun kan i denne alder, så jeg ikke presser hende, hvor jeg tænker det stadig er en god ide at udfordre hende, så hun kan udvikle sig. Håber du har gode ideer. På forhånd tak.

torsdag den 6. januar 2011

Med baby i sneen

Suk! Der er stadig sne overalt...


onsdag den 5. januar 2011

Sirenesang

Jeg siger altid, at sang er en fantastisk måde at skabe kontakt med baby på. Man får baby til at kigge, bevæge sig og synge med.
Her er det storebror Tue på 3, der lokker Pelle med sin sirenesang. Altså som i høj-lyd-sirene;-)

tirsdag den 4. januar 2011

Oppe i lianerne

Juleaften fyldte mit fjerde barn 2 mdr. Han hedder Pelle, som i Pelle Erobreren, fordi han først erobrede min mave og siden vores hjerter:-)
Den sidste uges tid har jeg nu mest kaldt ham for Pelle Gris (a.i. Palle Gris fra Fjernsyn for dig), fordi han hviner som en lille griseunge - når han vil have sin mor, når sutten ryger ud (og han måske hellere vil have sin mor), når han skal bøvse og han hellere vil patte videre (han vil have sin mor).


Hos mor i slyngen (Fotograf: Malte, 10 år)

onsdag den 28. juli 2010

Brevkasse: Lege for 1-årig, der ikke kravler eller går

? Hejsa! Jeg har en niece på 15 måneder, og hun kan hverken gå eller kravle, fordi der ikke har været ret meget stimulering i det sidste store stykke tid, pga af at hendes mor ikke rigtig har magtet hende og hendes snart 3-årige søster..(hun 'numser' dog)
Hun vil ikke ligge på maven mere, så der sætter hun sig bare op. Så jeg håber virkelig at du kunne fortælle mig nogen øvelser, eller gode råd til at jeg kan hjælpe hende videre (kommer hos dem i lange perioder). Pigerne på baby.dk rådede mig til at hun skulle til en sundhedsplejerske, men det er ikke nemt lige at gøre uden at 'klandre' forældrene, synes jeg..
Knus, Maria

tirsdag den 29. juni 2010

På med slyngen!

Hvis du går og bliver øm i kroppen af at bære din baby på armen eller - endnu værre - i autostolen, så skulle du hellere tage din baby i en slynge :-)

Passer det ikke så godt til din stil??

Så tjek lige denne video...





Og her gik jeg og troede, at jeg var en del af down-to-earth-mor-klubben med min passion for babyslynger!

PS Mon der er nogen, der holder kurser i hip slyngedans???

lørdag den 26. juni 2010

Brevkasse: Hvornår kan baby holde hovedet selv?

? Hej Stine. Jeg har en datter på 3 mdr. som indtil videre er glad, spiser godt og sover meget. Hun er rimelig god til at ligge på maven og holder sit hoved fint når hun ligger dér, men når jeg sidder med hende i armene eller løfter hende op, synes jeg ikke, hun er så god til at holde hovedet selv og det bekymrer mig en anelse, nu hvor hun er blevet 3 mdr. Hun sover stadigvæk omkring 18-20 timer i døgnet, og jeg tænker, om det måske kan have noget at gøre med hendes motoriske udvikling - altså at hun har få timer til at "træne" i? Vi synes selv, vi er gode til at aktivere hende, når hun er vågen, og leger "hjulene på bussen", lægger hende på en fitness bold og lægger hende på maven.
Mvh en bekymret mor

onsdag den 21. april 2010

Hvorfor fik du egentlig børn???

Det er stressende at have børn. De roder og sviner, larmer og tager tid, de begrænser vores frihed til at gøre som vi vil, når vi vil. Vi får ikke vores nattesøvn, og vi får ikke tilfredsstillet vores behov for at føre en voksen, interessant samtale uden afbrydelser.
Og ingen har fundet den perfekte balance mellem job og familieliv. Vi føler hele tiden, at vi er bagud og mangler tid - både til at udføre vores job perfekt og til at være sammen med børnene.
Sådan lød det i et program på P1 i går.
Og er det ikke fuldstændig rigtigt? Hold da op et ragnarok mit liv for det meste ligner!

torsdag den 4. marts 2010

Fornemmelse for gulv

"Børn kan ryge bagud i ni-måneders-alderen" kunne man læse på Politiken.dk d. 17. februar, 2010. Artiklen refererer til en ny britisk undersøgelse, der påviser sammenhængen mellem børns motoriske udvikling i ni-måneders-alderen og deres evne til at lære som 5-årige. I følge artiklen viser undersøgelsen, at de børn, som i ni-måneders alderen ikke klarede nøgleprøverne i motorisk udvikling (sidde op uden hjælp, kravle, stå og tage de første skridt), var bagud i forhold til gennemsnittet i kognitive tests taget som fem-årige.

tirsdag den 16. februar 2010

Skal du have en bajer, baby?

For nogle år siden dukkede begrebet ammetyranniet op med henvisning til det arbejde, som sundhedspersonalet gør, for at flere mødre lykkes med at amme deres nyfødte. Rigtig mange har på den konto følt sig presset til at gennemføre amning. Ligesom rigtig mange har startet deres liv som mor med at føle sig utilstrækkelig og som en dårlig mor, fordi de måtte opgive at amme og i stedet give deres baby modermælkserstatning.
Jeg har været på besøg i blogland, og her stødte jeg på et indlæg om, hvordan det kan føles, når man ikke kan amme sin baby. Der er også et link til en artikel om konsekvensen af "ammetyranni". Jeg synes, det er sørgeligt at høre (men godt, at der er nogle sundhedsplejersker, der er opmærksomme på det.)

mandag den 8. februar 2010

Med charme, selvtillid... og sanser!

Se lige et flot træ!
Det kunne jeg godt tænke mig at klatre op i. Og sidde og spise eftermiddagsmadpakke...

fredag den 29. januar 2010

U2 og Mozart-effekten

Er rockmusik for kaotisk og larmende i små børns ører? Har klassisk musik en mere positiv effekt på babys trivsel og intelligens?
Der findes en lille niche med såkaldt babymusik, som efter sigende skulle have en særlig indflydelse på børnenes følelsesmæssige udvikling og deres evne til at lytte opmærksomt. Mozart-effekten kaldes den.

fredag den 15. januar 2010

Mit eventyr

Der sker noget med ens hjerte, når man bliver mor... (eller er det hjernen, der spiller en et puds?) Pludselig kan man blive rørt over de mest usandsynlige ting. Jeg mener ikke bare rørt. Jeg mener, når man begynder et tude uden varsel over en strofe i en sang eller en historie på tekst-tv eller bare en tanke, som kommer ud af det blå.
Dér går man rundt i en tåge af kaos, som var man blevet besat af daggammelt vasketøj, søvnløse nætter, kilometervis af vandreture med barnevogn, børnegråd og tænders gnidsel. På en måde er man helt sårbar i denne fase af livet. Man har slet ikke overskud til at holde paraderne oppe og lade fornuften råde. Og så er det, man bliver ramt lige i det store, bløde moderhjerte. Fx af et omkvæd som dette:

"Lad mig nu tro, at jorden er flad,
at hajen er glad,
når den viser tænder.
Og lad mig nu bli' i mit eventyr, 
hvor trolde og dyr 
er venner, jeg kender."

Barndommen. Den søde, uskyldige barndom...

tirsdag den 8. december 2009

Heartbook

Jeg har taget facebook til mig. Eller rettere, jeg skriver statusopdateringer hele tiden. Det vil sige, jeg tænker flere gange om dagen på "min status" lige nu. Tanker, følelser, oplevelser bliver opsummeret og kogt sammen til en lille klar tekst oppe i mit hovede. Men det er langt fra alt, jeg ville skrive på facebook. Det kommer lige fra hjertet og bliver lagret på min egen hard disc, i min "heartbook".

onsdag den 7. oktober 2009

Lykken er...

Forleden havde jeg besøg af en journalist, en ældre mand, som skulle høre om den babymusik-CD, jeg er ved at indspille. Her på Stevns, hvor jeg bor, er det lokale samfund pænt domineret af venstrebønder (for at sige det mildt). Så jeg blev faktisk helt overrasket, ja nærmest opløftet ved den samtale, vi fik om små børns udvikling, om babytegn og om hvilken betydning musik har i hverdagen.

Det viste sig, at han ikke bare var intelligent og empatisk (og tilflytter i øvrigt..hm..); han havde også selv erfaring med, hvad musik betyder for livskvaliteten.

torsdag den 24. september 2009

Løb en tur

Nej, nej, bliv endelig siddende... Det er baby, der skal have en løbetur!

De fleste kender nok cykle-med-benene-øvelsen. Den er rigtig god, når baby har luft i maven. Og så elsker babyer bare, når man bevæger deres krop rytmisk.
Jeg har lavet en lille leg, som kombinerer cyklebevægelsen med rytme, remse og lidt flere bevægelser, som masserer maven.

mandag den 31. august 2009

Det er skønt at gynge

Gyngeturene i mine musiktimer er stort set altid et hit. Det gælder både i mødregrupperne, hvor vi gynger babyerne i et lagen, og i mit kursuslokale, hvor babyerne får en tur i sansegyngen. Forleden gav en mor et tip om, at IKEA nu er begyndt at sælge sansegynger til en lidt mere overkommelig pris end den gynge, jeg har hængende. Det skyndte jeg mig at undersøge, men desværre er IKEAs sansegynge kun for børn fra 3 år. Min sansegynge er fra legeskab.dk, og den er god fordi baby kan ligge på den med frit udsyn, og gynge både frem og tilbage, fra side til side, samt snurre rundt som i en karussel. Senere kan barnet sidde op i den.
Men der er også andre muligheder for at give sin baby en gyngetur:

søndag den 30. august 2009

Jeppe

Uh, jeg kan godt lide navnet Jeppe! Min kæreste lider desværre ikke helt af samme forkærlighed til det navn, så indtil videre har vi kun en Malte og en Tue;-) Jeg har på det seneste mødt et par små Jepper, men min YndlingsJeppe er den lille knøs fra Jeppe-bøgerne.

lørdag den 29. august 2009

Jeg fandt en sang på vejen

"Der er et lille ur, der går så tyst
et lille urværk inde i mit bryst.
Jeg lytter til det lille urs musik,
som aldrig stander blot et øjeblik.
Åh, lille hjerte, røde snurretop,
hvem trækker mon det lille urværk op?"

Halfdan Rasmussen. En af Danmarks største digtere. Vi kender alle hans finurlige rim, hvoraf mange er blevet til børneklassikere. Kayas oldefar skrev melodier til en masse af rimene, men det var først 50 år senere, at de kom frem i lyset og indspillet på cd af Kaya.
 
Google Friend Connect Directory