U2 og Mozart-effekten

Er rockmusik for kaotisk og larmende i små børns ører? Har klassisk musik en mere positiv effekt på babys trivsel og intelligens?
Der findes en lille niche med såkaldt babymusik, som efter sigende skulle have en særlig indflydelse på børnenes følelsesmæssige udvikling og deres evne til at lytte opmærksomt. Mozart-effekten kaldes den.

Hm.
Jeg må indrømme, at jeg ikke tror på den.
Jeg føler mig til gengæld ret sikker på, at musik GENERELT har den indflydelse på børn. Det, det handler om, er først og fremmest, at barnet har mulighed for at lytte til musik. Bevæge sig til musik. Synge til musik. Ja, måske ovenikøbet kigge på musikere, der udfører musik. Og - ikke mindst - opleve sine forældres glæde ved at lytte til musik. Og det er altså ikke nok at have P3 kørende i baggrunden... Der skal følelser på bordet; begejstring og engagement: Prøv og lyt! Kom lad os danse! Vi skråler med på omkvædet og soloen!

Mht glæden ved musik, er det jo fløjtende ligegyldigt, om det er klassisk musik, folkemusik, jazz, pop eller rock. Og jeg er sikker på, at alle disse genrer kan stimulere barnets lytteevne og sanser, så længe musikken præsenterer varierede melodier, rytmer og klangfarver. Der skal være dynamik (fx langsom/hurtigt, højt/lavt) og tydelige og forskellige instrumenter.

Så når min søde musikproducer siger til guitaristen, at han skal indspille noget U2-guitar på min sang om vejret, så siger jeg JATAK! Vi skal da ikke bare indspille pædagogiske sange. Vi skal lave musik:-)