Hvorfor fik du egentlig børn???

Det er stressende at have børn. De roder og sviner, larmer og tager tid, de begrænser vores frihed til at gøre som vi vil, når vi vil. Vi får ikke vores nattesøvn, og vi får ikke tilfredsstillet vores behov for at føre en voksen, interessant samtale uden afbrydelser.
Og ingen har fundet den perfekte balance mellem job og familieliv. Vi føler hele tiden, at vi er bagud og mangler tid - både til at udføre vores job perfekt og til at være sammen med børnene.
Sådan lød det i et program på P1 i går.
Og er det ikke fuldstændig rigtigt? Hold da op et ragnarok mit liv for det meste ligner!

Skal du have en bajer, baby?

For nogle år siden dukkede begrebet ammetyranniet op med henvisning til det arbejde, som sundhedspersonalet gør, for at flere mødre lykkes med at amme deres nyfødte. Rigtig mange har på den konto følt sig presset til at gennemføre amning. Ligesom rigtig mange har startet deres liv som mor med at føle sig utilstrækkelig og som en dårlig mor, fordi de måtte opgive at amme og i stedet give deres baby modermælkserstatning.
Jeg har været på besøg i blogland, og her stødte jeg på et indlæg om, hvordan det kan føles, når man ikke kan amme sin baby. Der er også et link til en artikel om konsekvensen af "ammetyranni". Jeg synes, det er sørgeligt at høre (men godt, at der er nogle sundhedsplejersker, der er opmærksomme på det.)

Heartbook

Jeg har taget facebook til mig. Eller rettere, jeg skriver statusopdateringer hele tiden. Det vil sige, jeg tænker flere gange om dagen på "min status" lige nu. Tanker, følelser, oplevelser bliver opsummeret og kogt sammen til en lille klar tekst oppe i mit hovede. Men det er langt fra alt, jeg ville skrive på facebook. Det kommer lige fra hjertet og bliver lagret på min egen hard disc, i min "heartbook".

Lykken er...

Forleden havde jeg besøg af en journalist, en ældre mand, som skulle høre om den babymusik-CD, jeg er ved at indspille. Her på Stevns, hvor jeg bor, er det lokale samfund pænt domineret af venstrebønder (for at sige det mildt). Så jeg blev faktisk helt overrasket, ja nærmest opløftet ved den samtale, vi fik om små børns udvikling, om babytegn og om hvilken betydning musik har i hverdagen.

Det viste sig, at han ikke bare var intelligent og empatisk (og tilflytter i øvrigt..hm..); han havde også selv erfaring med, hvad musik betyder for livskvaliteten.