Mit eventyr

Der sker noget med ens hjerte, når man bliver mor... (eller er det hjernen, der spiller en et puds?) Pludselig kan man blive rørt over de mest usandsynlige ting. Jeg mener ikke bare rørt. Jeg mener, når man begynder et tude uden varsel over en strofe i en sang eller en historie på tekst-tv eller bare en tanke, som kommer ud af det blå.
Dér går man rundt i en tåge af kaos, som var man blevet besat af daggammelt vasketøj, søvnløse nætter, kilometervis af vandreture med barnevogn, børnegråd og tænders gnidsel. På en måde er man helt sårbar i denne fase af livet. Man har slet ikke overskud til at holde paraderne oppe og lade fornuften råde. Og så er det, man bliver ramt lige i det store, bløde moderhjerte. Fx af et omkvæd som dette:

"Lad mig nu tro, at jorden er flad,
at hajen er glad,
når den viser tænder.
Og lad mig nu bli' i mit eventyr, 
hvor trolde og dyr 
er venner, jeg kender."

Barndommen. Den søde, uskyldige barndom... Åh, ja, mine børn er stadig så små og uskyldige, og deres barndom er lige nu og her og i mine hænder! Og jeg hader tanken om, at de skal blive store alt for tidligt. Jeg vil fylde deres små liv med eventyr og nisser og kys. Og jeg har ikke travlt med at vænne dem fra brystet/få dem passet/vise dem uhyggelige film/give dem mobiltelefon/younameit! De må være lige præcis dér, hvor de er, og jeg skal gøre mit bedste for at give dem det, de har brug for hver især.

Og disse ord, som allermest var følelser, dukkede op, da jeg lyttede til den sang i min bil.

Du kan lytte til den ved at følge linket her:  www.annemariehassing.dk
Anne-Marie Hassing, som synger, har en dejlig stemme og hun er god til at synge. Hun er en pop/r&b/musical-sanger, og derfor kommer CD'en ikke til at stå i min CD-reol, men hvis man godt kan lide den slags musik, er der mange gode vuggeviser/børnesange på CD'en "Mit eventyr".